Pressemeddelelse
Shell offentliggør ny struktur for aktiviteter inden for gas, energi og co2-markedsføring – og handel i Europa
13/10/2009
Shell integrerer sine europæiske aktiviteter inden for gas, energi samt CO2-markedsføring og -handel i ét selskab, Shell Energy Europe Limited. Med hovedkontor i London vil Shell Energy Europe Limited koordinere Shells markedsførings- og handelsaktiviteter inden for europæisk gas fra 14 kontorer rundt om i Europa.
Ændringen kombinerer aktiviteterne, styrkerne og kundskaberne fra to eksisterende Shell-organisationer – Shell Energy Europe BV og Shell Energy Trading Limited – og gør det muligt for Shell at styrke sin position på markeder inden for europæisk gas og energi.
”For at sikre, at vi forbliver konkurrencedygtige ser vi hele tiden på hvordan vi kan forbedre de produkter og tjenester, som vi tilbyder vores kunder, sagde Slavko Preocanin, nyligt udpeget direktør for Shell Energy Europe Limited.
”En måde er at gøre det nemmere for vores kunder at gøre forretning med os. Derfor har vi besluttet at kombinere markedsføring og handel i en stærk kundeorienteret organisation. Det gør det muligt for os at forbedre vores service, agere hurtigere og indføre flere innovative løsninger. Vi vil også videreudvikle vores langvarige samarbejdsforhold med vores leverandører.”'
Integrationen forstærker vores ønske om at bidrage til at løse vores kunders energimæssige udfordringer. Vi vil fortsat tilbyde vores kunder et tæt partnerskab med et pålideligt og professionelt salgsteam, baseret på vores paneuropæiske markedserfaring.
Dette er en vigtig udvikling, som vil være til fordel for vores kunder og demonstrere vores langvarige engagement på de europæiske markeder for gas, energi og CO2.
Fakta om Shell Energy
Shell har mere end 40 års erfaring i spidsen for den globale gasindustri og er markedsledende i i Europa, Nordamerika og Asien. Vores succes bygger på en særdeles pålidelig og bredtfavnende forsyningskæde, herunder en større andel i flydende naturgaskapacitet (LNG) end noget andet internationalt olieselskab.
Shell har været en førende producent af gas i årtier i Europa med produktion i Storbritannien, Holland, Norge, Danmark, Tyskland og Italien som kombineret med tredjepartsleverandører og en global LNG-position giver os en uovertruffen position blandt private energiselskaber. I 2008 producerede Shell 38 milliard kubikmeter gas til det europæiske marked.
Shell og det europæiske energimarked
- Shell er en betydelig aktør på det europæiske energimarked. Sammen med joint venture-partnere er Shell aktiv i 19 lande og betjener 8.000 kunder.
- Shell markedsfører gas og energi til industri-, forsynings-, distributions-, og kommercielle kunder fra 14 kontorer rundt om i Europa.


