 Jeg har brug for 98 oktan blyfri. Hvad skal jeg gøre? Har du brug for 98 oktan blyfri, kan du købe det på følgende døgnåbne Shell stationer: Shell Sønderborg Shell Randers, Viborgvej Shell Silkeborg, Bregnevej Men du kan også vælge at tanke Shell V-Power 99 oktan, som er meget mere tilgængelig idet produktet sælges fra alle Shell servicestationer og udvalgte Shell Express stationer.
Du kan undersøge, om du kan skifte til 95 oktan blyfri. Mange biler kan faktisk køre på denne benzin, selvom den har et lavere oktantal. For en række bilmodeller gælder, at motoren skal justeres, inden den kan køre problemfrit på 95 oktan blyfri.Check også bilens instruktionsbog, eller kontakt bilimportøren for at finde ud af, om din bil kan køre på 95 oktan.
Miljøstyrelsen har udgivet en brochure, hvor du kan se, om din bil umiddelbart kan bruge 95 oktan blyfri. Hvorfor er 98 oktan benzin stort set helt udfaset? 98 oktan benzin indeholder MTBE. MTBE kan forurene grundvandet, hvis det spildes. Derfor har benzinselskaberne i Danmark, i samarbejde med Miljøstyrelsen, reduceret antallet af servicestationer, der sælger 98 oktan benzin.
I maj 2001 ophørte salget af færdigblandet rød 98 oktan med blyerstatning. Du kan købe oktan 98 på 123 servicestationer, heraf 19 Shell stationer. Disse vil imidlertid blive udfaset efter introduktion af Shell V-Power 99 oktan den 4.juni 2008. Shell V-Power 99 oktan sælges fra ialt 217 Shell stationer.
Jeg har brug for 98 oktan med blyerstatning. Hvad skal jeg gøre?Færdigblandet 98 oktan med blyerstatning er udfaset helt fra alle Shell-stationer. Du kan imidlertid opnå nøjagtig samme effekt og beskyttelse ved selv at tilsætte blyerstatningsmidlet Millenium, som købes på Shell-stationerne. Millenium fås i ½ liters-flasker til 500 liter benzin og kan fås i små flasker, der passer til en optankning. Få mere information om Millenium. Millenium blandes med 98 oktan blyfri eller med 95 oktan blyfri. Mange biler kan faktisk køre på 95 oktan blyfri, selvom den har et lavere oktantal. For en række bilmodeller gælder, at motoren skal justeres, inden den kan køre problemfrit på 95 oktan blyfri. |