Shell logo
Shell.com  |  Landeoversigt
Tilgængelighed | Hjælp | Sitemap
  
 

Betingelser og regler

Printvenlig version
euroShell Card til privatpersoner

1. Kortenes anvendelsesmuligheder

2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet

3. Omkostninger, gebyrer, renter, m.v.

4. Kreditværdighedsvurdering

5. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

6. Markedsføring fra Shell

7. Udsendelse af advarsel, hvis kortet bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.

 

1. Kortenes anvendelsesmuligheder

1.1 euroShell kundekort
Kortet kan benyttes på alle Shell servicestationer i Danmark, samt på Shell stationer i Europa, der accepterer euroShell kortet.


 

euroShell Type 3 kan anvendes til køb af benzin, diesel og autogas, bilvask, smøring, smøreolie, vinterprodukter, tilbehør og kioskvarer.


 

Desuden kan kortet anvendes til breakdown service formidlet af Falck Euro Service i hele Europa - dog ikke Danmark - (max. EUR 250 pr. ekspedition). Kortet kan endvidere benyttes i de forretninger, der ved skiltning tydeligt angiver, at de accepterer euroShell kortet som betalingsmiddel, samt til betaling af P-afgift i Billund Lufthavn, broafgift på Storebælts- og Øresundsbroen.


 

euroShell Type 2 kan anvendes til køb af benzin, diesel og autogas, bilvask, smøring, smøreolie og vinterprodukter.


 

Desuden breakdown service formidlet af Falck Euro Service i hele Europa - dog ikke i Danmark - (max. EUR 250 pr. ekspedition), samt til betaling af P-afgift i Billund Lufthavn, broafgift på Storebælts- og Øresundsbroen.


 

euroShell Type 1 kan kun anvendes til køb af benzin, diesel og autogas samt til breakdown service formidlet af Falck Euro Service i hele Europa - dog ikke i Danmark - (max. EUR 250 pr. ekspedition), samt til betaling af P-afgift i Billund Lufthavn, broafgift på Storebælts- og Øresundsbroen.


 

De anførte max. beløb gælder kun for køb i Danmark. I de øvrige europæiske lande kan der købes for EUR 250 (ca. kr. 2.000) i alt pr. ekspedition, frit fordelt over de varegrupper, som korttypen kan anvendes til.


 

1.2 Betalingsvilkår

Der kan vælges mellem to forskellige betalingsmåder:


 

A. Rentefri betaling gennem BetalingsService.

Som kontohaver modtager du en gang om måneden en specificeret opgørelse over registrerede køb direkte fra BetalingsService (BS), og beløbet trækkes automatisk på kontoen den første hverdag i den følgende måned. Denne første hverdag er også den sidste rettidige betalingsdag. Ved betaling via BS skal du som kontohaver være indforstået med, at betalingen sker efter reglerne i “almindelige regler og vilkår for betalinger igennem pengeinstitutternes betalings-service debitorregler”. Disse kan fremskaffesi alle pengeinstitutter.


 

B. Betaling efter faktura direkte til Shell.

Som kontohaver modtager du en månedlig faktura på registrerede køb, som skal betales i overensstemmelse med den på kontoudtoget anførte sidste betalingsdag. Der tillægges renter, som angivet i pkt. 3.


 

1.3 Generelle vilkår
Kortet kan højst anvendes 4 gange på en enkelt dag. Til hvert kort udstedes der en 4-cifret personlig PIN-kode, som frit kan vælges. Koden skal holdes hemmelig for uvedkommende som sikring mod misbrug. Køb på kundekortet kan kun ske mod fremvisning af kortet og med underskrift på notaen eller brug af PIN-koden.


 

PIN-koden skal anvendes i udlandet.

Kortet er personligt og må kun anvendes af den person, som kortet er udstedt til. Underskrift skal påføres kortets bagside.


 

På hver konto kan dog udstedes flere kort med separate undernumre.

Såvel Shell som kontohaveren kan til enhver tid ophæve kundekortaftalen. Kortet er Shell’s ejendom og kan kræves tilbageleveret på anfordring. Kortet har en tidsbegrænset gyldighed og fornyes automatisk, såfremt annullering ikke finder sted. Har kortet været inaktiv i min. 12 mdr., kan det annulleres uden varsel. Ved kundeforholdets ophør returneres kortet i overklippet stand til A/S Dansk Shell.

 

2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet

Kortet kan misbruges. Pas derfor på det. Opbevar det f.eks. i tegnebogen eller i tasken, men aldrig i bilen og aldrig sammen med PIN-koden. Undersøg jævnligt, om kortet fortsat er i din besiddelse.

Tyveri, misbrug eller formodning herom, skal straks anmeldes til politiet. Bortkommer kortet, skal det straks meddeles Shell på telefon 70 10 20 10 (døgntelefon) eller e-mail Kundeservice-dk@Shell.com til Energihuset A/S Dansk Shell, KundeService. Herefter vil Shell skriftligt bekræfte, at kortet er meldt bortkommet.


 

Opmærksomheden henledes på, at du som kontohaver kan blive ansvarlig for tab som følge af andres uberettigede brug af kortet. Hvis kortet er misbrugt og PIN-koden er anvendt af misbrugeren, kan kontohaveren hæfte med op til 1.200,-. Hvis koden er anvendt, eller der er anvendt falsk underskrift, og kontohaveren ikke underretter Shell snarest muligt efter, kontohaveren har kendskab til, at koden eller kortet, er kommet i besiddelse af en uberettiget person, eller kontohaveren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, hæfter kontohaveren med op til 8.000,-. Hvis kontohaveren har oplyst koden til en uberettiget person, kan kontohaveren ved misbrug komme til at dække det fulde tab. For en nærmere gennemgang af ansvarsreglerne henvises til §§ 11 og 12 i Lov om visse betalingsmidler. Kontoen opgøres en gang om måneden, hvorefter du som kontohaver modtager et kontoudtog enten direkte fra Shell eller gennem BetalingsService for køb registreret i den forløbne periode.


 

Eventuelle reklamationer fra kontohaver vedrørende det månedlige kontoudtog bør fremsættes over for Shell Kunde-service (tlf. 70 10 20 10) snarest muligt efter modtagelse og inden for tre måneder.


 

Navne- og adresseændringer bør straks meddeles til Shell Kundeservice. Navneændringer skal dog meddeles skriftligt.

 

3. Omkostninger, gebyrer, renter, m.v.

Der er p.t. ingen oprettelsesgebyr, men et fakturagebyr der udgør kr. 10,- incl. moms og et månedsgebyr på kr. 5,50,- incl. moms ved betaling via BetalingsService. Køb foretaget i udlandet omregnes til Nationalbankens officielle informa-tionskurser på transaktionsdagen/foregående noteringsdag med et tillæg på 1%. Transaktioner via Falck Euro Service omregnes dog med et tillæg på 5%.


 

Ved betaling over BetalingsService er kontoen rentefri, jvf. nedenfor. Ved “Betaling direkte til Shell” tillægges 1,25% i rente af månedens køb (årlig effektiv rente: 16,08%). Har du således købt for f.eks. kr. 500 på en måned, skal du med rentetilskrivning betale i alt kr. 506,25. Tilsvarende hvis du har købt for f.eks. kr. 1.000. på en måned, skal du med rentetilskrivning betale i alt kr. 1.012,50.


 

Falck Euro Service kan lægge penge ud til betaling af værksteds-regninger på kundens vegne, beregner Falck Euro Service sig et gebyr på kr. 281,25 (dog kun kr. 193,75, såfremt man har Falck Plus/Super abonnement). For lastbiler og busser er gebyret kr. 468,25.


 

Ved for sen betaling tilskrives morarenter fra forfaldsdatoen jvf. ”Lov om renter ved forsinket betaling m.v.”. Morarenten fastsættes som en årlig rente, beregnet som den officielle udlånsrente fastsat af Nationalbanken henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7%.
Ved for sen betaling vil der blive fremsendt en betalingspåmindelse. Er yderligere rykning nødvendig, er der et gebyr på kr. 100 inkl. moms. I forbindelse med eventuel overgivelse til inkasso pålægges et gebyr på kr. 100,00 inkl. moms. Udover dette inkassogebyr vil der i forbindelse med inkassobehandling blive pålagt sædvanlige inkasso-omkostninger m.v.


 

Eventuel ekstra kopi af kvittering for kortbetaling og tidl. fakturaer, kan rekvireres for kr. 10 pr. stk. hos Shell Kunde-service tlf. 70 10 20 10.


 

Til medlemmer af Shell’s rabatordning gives der visse rabatter og fordelagtige tilbud. En rabatordning kan ikke kombineres med andre former for rabatordninger. Rabatter beregnes på baggrund af A/S Dansk Shells vejledende priser. De vejledende priser kan ses på www.shell.dk under Priser. Shell har ret til at ændre på disse betingelser. Rabat og bonus beregnes kun ved køb foretaget i Danmark. Shell er til enhver tid berettiget til at ændre nærværende kortbestemmelser beskrevet under pkt. 1.2, 2 og 3 med minimum en måneds varsel. Aktuelle satser kan oplyses ved henvendelse til Shell Kundeservice tlf. 70 10 20 10. Såfremt kontohaver benytter kortet efter udløb af varselsperioden, betragtes dette som accept af de nye kortbestemmelser. Hvis de nye bestemmelser ikke accepteres, skal kortet/kortene klippes over og returneres til Shell.

 

4. Kreditværdighedsvurdering

Shell forbeholder sig ret til at indhente oplysninger fra penge- institutter og kreditoplysningsbureauer, der kan danne grundlag for en vurdering af kreditværdighed. Til denne vurdering skal alle felter med ”(skal oplyses)” i bestillings-blanketten, udfyldes.

Shell kan afvise enhver anmodning om Shell kundekort.

 

5. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

De på bestillingen anførte oplysninger vil blive behandlet fortroligt og kun anvendt i forbindelse med kreditvurdering, udsendelse af kontoudtog, m.v. Hvis ansøgningen afslås, tilintetgøres oplysningerne. Hvis ansøgningen godkendes, opbevares oplysningerne, så længe kontoforholdet består. Shell er forpligtet til at indberette oplysninger om tilskrevne renter m.v. til Statsskattedirektoratet i.h.t. bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med renter m.v. (rentekontrol-ordningen.)

Oplysninger om køb m.v. registreres og benyttes kun til gennemførelse af betalingstransaktioner. Disse oplysninger opbevares i 5 år. Oplysninger om misbrug slettes senest 2 år efter registreringen. Ved overgivelse af skyldig beløb til retslig inkasso videregives oplysninger om navn, adresse, fødselsdato og beløb til registreret kreditoplysningsbureau.

 

6. Markedsføring fra Shell

Som kontohaver kan du give samtykke til, at Shell informerer dig om nye eller ændrede produkter og serviceydelser via e-mail eller telefon/mobiltelefon, f.eks. kampagnetilbud og mulighederne for at anvende kortet til køb af produkter og serviceydelser. Du kan når som helst frabede dig sådanne oplysninger ved henvendelse til Kundeservice.

 

7. Udsendelse af advarsel, hvis kortet bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.

Registrering på spærreliste vil ske, såfremt kortet meldes stjålet eller tabt, samt når kontoforholdet er opsagt, og kortet søges inddraget. Spærring af kort vil desuden finde sted, når betalingsbetingelser ikke er overholdt til trods for betalingspåmindelser, og kortet ikke er blevet tilbageleveret til Shell. Til imødegåelse/begrænsning af misbrug indkodes automatisk spærring i Shell’s elektroniske systemer. Spærrelister udsendes til øvrige salgssteder.

I den forbindelse har den registrerede adgang til registerindsigt. Klager vedrørende registeroplysninger kan endvidere indgives til Datatilsynet. Registrering på spærreliste slettes efter 2 år.

Energihuset
A/S Dansk Shell
KundeService

Telefon 70 10 25 00

 

  Beskyttelse af dine data | Betingelser og vilkår | Sitemap  
 

A/S Dansk Shell - Nærum Hovedgade 6 - 2850 Nærum - CVR.nr. 10373816