Shell logo
Shell.com  |  Landeoversigt
Tilgængelighed | Hjælp | Sitemap
  
 

Samhandelsbetingelser

Printvenlig version

Her finder du Shells samhandelsbetingelser gældende for erhvervsområdet.

I nedenstående omtaler vi dig som "Køber" og Shell som ”Sælger”.

 

Priser

Levering – Force Majeure

Bulkvarer

Emballagevarer

Undersøgelsespligt

Betaling

Ansvar – følgeskader

Forsikring

Overdragelse

Beføjelser i øvrigt

Tvister

Fravigelse – skriftlighed

 

Priser

1. De fastsatte priser gælder ufortoldet og ekskl. afgifter og skatter af enhver art, som måtte blive pålagt af offentlige myndigheder, med mindre andet er udtrykkeligt anført. I det omfang toldafgifter, omsætningsafgifter eller anden afgift eller skat m.v. er inkluderet i prisen, er prisen baseret på de på aftaletidspunktet gældende satser. Forhøjelse eller nedsættelse af nogen afgift eller skat m.v. medfører tilsvarende forhøjelse eller nedsættelse af priserne. Nye afgifter og skatter m.v. betales som tillæg til den aftalte pris. 

2. Såfremt Sælgers anskaffelsespris, genanskaffelsespris eller omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af olie, olieprodukter og andre produkter som sælges i overensstemmelse med Sælgers forsyningsprogram for Danmark, forhøjes som følge af (I) de under punkt 4 nævnte forhold, (II) på grund af ændringer i valutakurser, som påvirker varens pris, (III) nye overenskomster med de olieproducerende lande, eller (IV) at nævnte omkostninger stiger som følge af, at Sælger fremskaffer sine produkter på anden måde end ovenfor nævnt, er Sælger berettiget til at forhøje den aftalte leveringspris tilsvarende.
Køber er i så fald berettiget til inden 30 dage efter meddelelse om en sådan prisforhøjelse at frigøre sig for sin pligt til at købe hos Sælger i det omfang og så længe Sælger beregner sig højere pris end andre førende olieselskaber. Sælger er berettiget til at annullere kontrakten, dersom indgreb fra offentlig myndighed medfører, at prisforhøjelser ikke lovligt kan gennemføres i henhold til nærværende kontrakt.
Ligeledes kan Sælger til enhver tid ændre eventuelle rabatter med 30 dages varsel med mindre andet er skriftligt aftalt.

 

Levering – Force Majeure

3. Sælger forbeholder sig ret til valg af fragtmand. Såfremt Køber betaler forud eller pr. efterkrav, skal levering ske på Købers adresse. Betaling til fragtmanden er ikke mulig.


4. Sælgers leveringspligt udsættes, begrænses eller ophører i det omfang force majeure eller andre forhold, hvorover Sælger ikke er herre, måtte forsinke, vanskeliggøre eller forhindre levering i overensstemmelse med Sælgers forsyningsprogram for råolie eller andre olieprodukter eller produkter til distribution i Danmark, eller såfremt sådanne forhold måtte influere på Sælgers mulighed for på normal måde at kunne distribuere de kontraherede produkter. Som force majeure og lignende forhold anses f.eks. krig, oprør, borgerlige uroligheder, blokader, karantæneforanstaltninger, strejke, lockout, brand, ind- eller udførselsforbud med hensyn til råvarer eller færdigvarer her eller i udlandet, is-vanskeligheder, forsinkelser af skib eller tankvogn, som skal befordre varer til levering, trafik- og driftsforstyrrelser i øvrigt, samt foranstaltninger af enhver art truffet af offentlige myndigheder eller af myndigheder, der kan sidestilles hermed, enten her eller i udlandet, som på nogen måde måtte hindre Sælgers dispositionsfrihed. I det omfang og så længe Sælger ikke under ovennævnte omstændigheder leverer, er Køber berettiget til at indkøbe de kontraherede varer andetsteds, og Køber kan ikke kræve erstatning af Sælger for eventuelle prisdifferencer m.v.
5. Den omstændighed, at en aftale om levering er indgået, mens forhold som nævnt i punkt 4 var til stede, afskærer ikke Sælger fra at gøre de ovennævnte bestemmelser gældende, såfremt samme forhold indtræffer på ny i aftalens løbetid, eller såfremt forholdet uventet vedvarer, men med andre eller forstærkede virkninger, der indtræffer efter aftalens indgåelse.

 

Bulkvarer

6. Bestilling: Det er kundens ansvar at angive den korrekte leveringsadresse via det tildelte leveringsadressenummer.

7. Leveringstid: Ordrer der modtages af Shells Kundecenter eller indlægges via Shell Online leveres senest den 2. arbejdsdag efter ordreafgivelsen, hvis ordreafgivelsen finder sted senest kl. 12.00


8. Hasteordre: Såfremt Køber ønsker levering på en specifik dag indenfor de 2 dage, beregnes et hastetillæg på 400 kr. ekskl. moms. Levering er afhængig af ledig kapacitet. Levering til førstkommende arbejdsdag kan kun imødekommes hvis ordren afgives før kl. 12.00.


9. Afbestilling: Afbestilling af en given ordrer kan foretages frem til produktet lastes på leveringsbilen, hvilket typisk er samme dag som leveringen er planlagt.


10. Kvantum:  Minimum ordre ved bestilling i bulk er 500 liter pr. produkt. Ved ordre på 500-699 liter pålægges et droptillæg på 0,40 kr. ekskl. moms pr. liter. Ordrer over 700 liter leveres fragtfrit.


11. Før levering i bulk, skal Køber tilsikre at; 
-  Overfyldningsalarm er påmonteret tanken.
-  Shell er i stand til at pejle tankene.
-  Godkendt tank installation, der lever op til de til enhver tid gældende miljømæssige krav og regler.
-  Fri og uhindret adgang til tanken.                                                                                                       

-  Klar markering af hvilket produkt der er i den enkelte tank. Såfremt ovennævnte forhold ikke er i orden eller Sælger vurderer at levering ikke kan ske på en sikker og forsvarlig måde, kan Sælger afvise levering indtil forholdene er bragt i orden.

12. Hvis Køber ikke kan eller nægter at modtage den bestilte volumen, pålægges Køber et gebyr på 400 kr. for de ekstra distributionsomkostninger som påføres Sælger.

 

Emballagevarer

13. Leveringstid: Ordrer der modtages af Shells Kundecenter eller indlægges via Shell Online, leveres på den af Køber ønskede adresse senest den 5. arbejdsdag efter ordreafgivelsen, hvis ordreafgivelsen finder sted senest kl. 12.00. På ikke lagerførte produkter kan længere leveringstid forekomme.

14. Hasteordre: Såfremt Køber ønsker levering på en specifik dag indenfor de 5 dage, beregnes et hastetillæg på 400 kr. ekskl. moms. Levering er afhængig af ledig kapacitet. Levering til førstkommende arbejdsdag kan kun imødekommes hvis ordren afgives før kl. 12.00.


15. Kvantum: Minimum ordre ved bestilling af emballagevarer er 1 SKU pr. produkt.

 

Undersøgelsespligt

16. Køber er forpligtet til straks ved leveringen at undersøge, om det leverede kvantum svarer til angivelserne på den samtidigt overgivne følgeseddel/faktura og til straks at reklamere i tilfælde af uoverensstemmelser. Stemmer Sælgers opmåling af de leverede mængder og Købers måling ikke overens, skal Sælgers måleresultat anses for det rigtige, med mindre det bevises, at Sælgers måleinstrumenter eller målemetoder er behæftet med fejl, der øver mærkbar indflydelse på måleresultatet. Reklamationer i øvrigt skal være Sælger i hænde inden 8 dage efter varens ankomst til bestemmelsesstedet eller efter, at varen er stillet til Købers disposition.

 

Betaling

17. Overskrides de i forbindelse med købet aftalte betalingsfrister eller i mangel af sådanne aftaler den i fakturaen angivne betalingstermin, er Sælger berettiget til at beregne månedlig morarente af skyldig saldo indtil betaling sker.

 

Ansvar – følgeskader

18. Varen overgår til Køber med Købers eller dennes repræsentants kvittering på fragtbrevet.

19. Levering kan foretages uden at Køber eller dennes repræsentant kvitterer for modtagelsen, forudsat dette fremgår af fragtbrevet. Ansvar og risiko for leverancen overgår i denne situation til kunden, når varen er omladet på sidste fragtcentral inden levering finder sted.


20. Sælger hæfter ikke for skader, herunder oliespildsskader, der er opstået som følger af mangler ved Købers tankanlæg, herunder manglende tømning eller utilstrækkelig rengøring. Sælger er herudover i intet tilfælde, inklusive mangler, forsinket levering eller produktansvarsskader, ansvarlig for afledte skader/indirekte tab, herunder driftstab og avancetab.

 

Forsikring

21. Forsikring, herunder krigsforsikring, tegnes ikke for Købers del af transporten, med mindre aftale herom er truffet i hvert enkelt tilfælde, og i så fald kun for Købers regning og som tillæg til den aftalte pris.

 

Overdragelse

22. Såfremt Køber overdrager sin virksomhed til tredjemand, helt eller delvist, for så vidt angår den del af virksomheden, som samhandlen vedrører, har Sælger ret til enten at vælge at hæve aftalen og kræve erstatning for den ikke opfyldte del af kontrakten, eller fordre kontrakten overført til den nye ejer.

 

Beføjelser i øvrigt

23. Den omstændighed, at Sælger ikke benytter sine beføjelser ifølge denne aftale, købeloven eller gældende kutymer, afskærer ikke Sælger fra efterfølgende at benytte de(n) pågældende beføjelse(r).

 

Tvister

24. Tvister skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

 

Fravigelse – skriftlighed

25. Ovenstående samhandel betingelser gælder kun i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale. Som skriftlig aftale kan dog ikke anses ordrebekræftelser, bestillingssedler eller lignende, hvori det er angivet, at levering skal ske på Købers almindelige betingelser eller bestemmelser, der kan sidestilles hermed.

 

Supplerende salgs– og leveringsbetingelser for smøremidler

 

Supplerende salgs– og leveringsbetingelser for bulkleverancer af fyrings- og dieselolie

 

Supplerende salgs– og leveringsbetingelser om gebyrer og renter

 

  Beskyttelse af dine data | Betingelser og vilkår | Sitemap  
 

A/S Dansk Shell - Nærum Hovedgade 6 - 2850 Nærum - CVR.nr. 10373816