 I Danmark udgør skatter og afgifter til staten ca. 60% af brændstofprisen. Staten lægger afgift på brug af brændstof og produktion af råolie for at skabe indtægter og påvirke, hvordan forbrugerne køber og bruger brændstof. Desuden er brændstofpriser belagt med moms. Brændstofpriser ændrer sig fra dag til dag. De vigtigste faktorer, der spiller ind på ændringer i brændstofpriser er udsving i verdensmarkedspriserne på både råolie og raffinerede produkter (f.eks. benzin og diesel) og lokal konkurrence mellem servicestationerne. Forbindelsen mellem prisen på råolie og raffinerede produkter Råolie raffineres for at fremstille f.eks. benzin eller diesel. Prisen på raffinerede produkter hænger sammen med prisen på råolie, men råolieprisen er langt fra den eneste bestemmende faktor for prisen på raffinerede produkter. Faktorer, der påvirker prisen på råolie og raffinerede produkter Både råolie og raffinerede produkter handles på det frie marked, hvor prisen svinger afhængig af udbud og efterspørgsel. - Øget efterspørgsel efter råolie og raffinerede produkter
Efterspørgslen efter råolie og raffinerede produkter er stigende, især i Kina og Indien.
- Begrænsninger i den globale olieraffinaderikapacitet
For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter raffinerede produkter kører raffinaderier verden over med næsten fuld kapacitet. I fremtiden skal der bygges nye raffinaderier for fortsat at kunne imødekomme efterspørgslen. En vigtig faktor i udviklingen af nye raffinaderier er de betydelige investeringer, der kræves for at bygge og drive dem, investeringer som også stiger i takt med strengere globale miljøkrav, både med hensyn til miljømæssig produktion på raffinaderierne og renere brændstof.
- Stabil forsyning af råolie
Politisk uro i Mellemøsten eller andre olieproducerende områder skaber stadig usikkerhed omkring tilgængeligheden af råolie og har betydelig indflydelse på svingningerne i råoliepriser.
- Uforudsigelige/ekstreme vejrforhold
Ekstreme vejrforhold, f.eks. orkaner i USA, kan midlertidigt mindske den globale raffinaderikapacitet. Den slags reduktioner og spekulation om tilgængeligheden af raffinerede produkter kan være skyld i svingninger i priserne på raffinerede produkter globalt.
- Sæsonbestemt påvirkning
Priserne på raffinerede produkter påvirkes af sæsonbestemte ændringer i efterspørgslen efter specifikke raffinerede produkter på de store markeder som f.eks. USA, Europa og Japan. Om vinteren stiger efterspørgslen efter diesel og petroleum til at opvarme husstande og kontorer. Om sommeren stiger efterspørgslen efter benzin, fordi mange kører mere.
- Markedsspekulation
Råolie og raffinerede produkter handles på det frie marked og udsættes derfor for markedsspekulation, hvilket påvirker priserne. I de senere år er der kommet nye spillere på markedet og øget interesse i handel med olie, primært fra diverse investeringsforeninger. Der er bred enighed om, at dette har gjort oliepriserne mere ustabile.
- Valutakurssvingninger
Størstedelen af verdens råolie og markedet for raffinerede produkter handles i amerikanske dollars. Derfor vil udsving i valutakursen mellem et lands valuta og dollarkursen påvirke prisen på indkøb af råolie eller raffinerede produkter.
Se hvad prisen består af PÅ Oliebranchens (OFR's) hjemmeside kan du se, hvor stor en del af den vejledende udsalgspris selve produktprisen, moms og afgifter udgøre. Benzin
Diesel
Fyringsolie
|