 ”Der er jo altid nogle sorte pletter på landkortet, hvor man skal være specielt agtpågivende,” siger distributionschef Claus Reenberg . ”Det kan være vejkryds, jernbaneoverskæringer, farlige sving eller i nærheden af en skole. Vi ville gerne gøre chaufførerne ekstra opmærksomme på disse steder, spørgsmålet var bare hvordan.”
Myndig kvindestemme advarer Løsningen blev fundet i samarbejde med Dansk Autohjælp, og den består af to komponenter: 1. Chaufførerne finder selv de farlige steder og indberetter dem. 2. Disse oplysninger bliver registreret centralt og bliver derefter gjort tilgængelige for samtlige chauffører. Der var dog stadig en udfordring at få systemet op at køre. ”En papirløsning var vanskelig,” fortæller Claus Reenberg. ”Det ville betyde, at vi hele tiden skulle lave opdaterede dokumenter, som løbende skulle distribueres til chaufførerne.” Derfor greb man til en mere moderne kommunikationsmetode i form internet og gps (Global Positioning System).
”Det hele foregår elektronisk. I samarbejde med chaufførerne indberetter hver vognmand de farlige steder til en central database, der således indeholder en fortegnelse over samtlige sorte pletter. I øjeblikket har vi registeret omkring 400 af slagsen.” Via en gps-forbindelse følger den centrale computer med i hver enkelt tankvogns position.
Når en tankvogn nærmer sig et farligt sted, sender computeren i god tid en stemmebesked til den specielle advarsels-højttaler, som nu er standard i samtlige 120 biler. ”Chaufføren vil høre en venlig men myndig kvindestemme fortælle, hvad han nu især skal være opmærksom på,” siger Claus Reenberg. Computeren råder over i alt 30 forudindtalte advarsler, afhængig af hvilken form for forhindring, der er tale om. På vej til Sverige og Finland, men ikke København Advarselssystemet bliver brugt flittigt bortset fra det nok mest trafikerede sted af alle, København. ”Baseret på meldingerne fra chaufførerne er hele hovedstadsområdet at betragte som et sted, man skal være specielt påpasselig. Derfor har vi udelukket København i løsningen, da chaufføren ellers konstant ville høre advarsler,” siger Claus Reenberg.  Systemet er som sagt udarbejdet i samarbejde med Dansk Autohjælp, hvilket i sig selv har været en god oplevelse, fortæller Claus Reenberg. ”Hele projektet er i tråd med vores målsætning om overhovedet ikke at have uheld eller tilskadekomne. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Dansk Autohjæp, hvor begge parter har strakt sig langt mht. ressourcer for at få det hele til at virke tilfredsstillende.”
Shell ejer softwaren, der er udviklet til løsningen og har planer om at lancere systemet til tankvogne i Sverige og Finland, mens de norske vogne allerede har fået det installeret. Dansk Autohjælp arbejder desuden på at introducere et lignende system til personbiler. Sammenstød afværget Systemet har allerede vist sit værd i praksis, da en tankvogn var på vej ned i Limfjordstunnelen, men i god tid blev advaret om risiko for kødannelse. Chaufføren valgte derfor klogeligt at skifte vognbane for at køre fra motorvejen. Sekunder senere stødte flere biler ind i bilkøen, altså et harmonikasammenstød. ”Hvis tankbilen havde holdt sin bane, ville personbilen have ramt den bagi. Hvis der går ild i personbilen, og tankbilen bliver antændt, så har vi balladen,” sagde Leo Lausten, vognmand for Shell til Nyhedsavisen, der berettede om systemet i november 2007. Shells i alt 120 tankvogne på de danske veje er fordelt på seks vognmænd. Samtlige Shell-chauffører gennemgår en efteruddannelse, der inkluderer defensiv kørsel, brandhjælp, glatføre kørsel og simulator kørsel.
| 
