Shell MasterCard fra Citi tilbyder mange unikke fordele. Du får eksempelvis 3 procent rabat på benzin og diesel i Danmark, 1 procent i bonus på alle øvrige køb og op til 45 dages rentefri kredit. Kortet er et tilbud til dig som kunde. Vi opfordrer altid vores kunder til at vurdere om kortene imødekommer deres individuelle behov. Ønsker du ikke et Shell MasterCard fra Citi, kan du vælge at få et almindeligt benzinkort til Shell – eller en helt anden betalingsform. Med det almindelige benzinkort opnår du dog ikke de fordele, der er tilknyttet et MasterCard. Gebyr, omkostninger og rabat Det, vores kunder betaler for et Shell MasterCard, afhænger helt af, hvordan kortet bruges. Hæver du penge i en kontantautomat, koster det dig et gebyr på 2 procent (dog min. 50 kr.). Dette beløb skal du kun betale, hvis du hæver kontanter, ikke når du foretager almindelige kortkøb. Vi opfordrer altid vores kunder til at gennemlæse kortreglerne grundigt, så du som kunde ikke risikerer at betale for noget, du ikke er interesseret i. Vi bestræber os samtidig på at gøre vores information om Shell MasterCard fra Citi så gennemskuelig og enkel som muligt. Vi anbefaler dig også at se på prislisten med ÅOP (Årlig Omkostning i Procent) i kortbestemmelserne. Hvis du ikke har dem, kan de ses på shell.citi.dk Gebyr Der er ingen skjulte gebyrer ved kortene. Alle gebyrer og omkostninger er oplyst i kortbetingelserne. Samtidig ser vi hele tiden på, om vi kan blive bedre til at informere vores kunder om omkostninger forbundet med kortene, så du har det bedste grundlag at træffe beslutninger på. Omkostninger Kortomkostningerne vil altid afhænge af, hvordan du bruger dit kort. De faste omkostninger er 149 kr. i årsgebyr og 12 x 15 kr. i fakturagebyr, altså i alt 329 kr. (der vil kun være månedsgebyr for de måneder du bruger kortet, forudsat at du ikke har en udestående saldo). Betaler du din regning til forfaldsdatoen hver måned, er der ikke yderligere omkostninger, dvs. så betaler du ikke rente. Betaler du ikke hver måneds saldo fuldt ud, betaler du rente af det udestående beløb – ligesom på en normal kassekredit. Den årlige nominelle rente er 20,2% ved almindelig køb og 21,8% ved kontanthævninger. Du kan se mere om renter og gebyrer i kortbestemmelsernes pkt. 2.5 Rabat Bruger du kun kortet til at købe for 500 kr. benzin om måneden, vil den årlige rabat være 180 kr. Af nedenstående rabatoversigt har vi lavet en model, som viser dig, hvor meget rabat du kan opnå ved køb for henholdsvis 1000, 2000 og 3000 kr. brændstof om måneden. Tabellen viser også, hvilken rabat du opnår, hvis du bruger kortet til andre køb end brændstof. Andet køb 1% rabat | Shell brændstof køb pr måned, 3% rabat |
|---|
| | 1000 | 2000 | 3000 | | 0 | 360 | 720 | 1080 | | 1500 | 540 | 900 | 1260 | | 3500 | 720 | 1080 | 1440 | | | | | |
Eksempel 1
Hvis du køber brændstof for 2.000 kr. pr. måned men ikke bruger kortet til andre indkøb, vil du opnå en årlig rabat på 720 kr. Herfra skal du trække de førnævnte årlige/månedlige omkostninger på 329 kr., og du vil opnå en samlet årlig rabat på 391 kr. Eksempel 2 Køber du brændstof for 1.000 kr. pr. måned og bruger kortet til øvrige indkøb på 1.500 kr. pr. måned, vil du opnå en årlig rabat på 540 kr. Herfra skal du trække de førnævnte årlige/månedlige omkostninger på 329 kr., og du vil opnå en samlet årlig rabat på 211 kr. Den samlede årlige rabat afhænger altså af, hvor meget du bruger kortet – og til hvad. Valutakurs Når du bruger dit kort i udlandet omregnes den udenlandske valuta til danske kroner på baggrund af den gældende dagskurs (Nationalbankens officielle dagskurs) på tidspunktet for transaktionens bogføring inklusive et kurstillæg (administrationstillæg) på 1,95%. Hæver du kontanter på kortet, er kontanthævningsgebyret på 2%, dog minimum 50 kr. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du optjener 1% i bonus på alle de køb, du foretager på dit Shell MasterCard fra Citi (se igen tabel ovenfor). Eksempler Du køber for 1.000 Euro i en butik eller det samme beløb hæves kontant. På kontoudtoget fra Citibank vil der stå et af følgende:
- Udenlandsk beløb 1.000 EUR, Valutakurs 760,82 (beregnet som Nationalbankens dagskurs 746,27 x kurstillæg 1,0195) samt Beløb til debitering kr. 7,608,20.
- Gebyr kontanthævning kr. 152,16 (beregnet som beløb til debitering kr. 7,608,20 x kontanthævningsgebyr 0,02).
Generelt I TV-programmet ’Kontant’ på DR1 den 6. maj 2008 var der henvist til en Shell MasterCard-bruger, der var kommet til at betale rente, selvom han havde meldt betalingen til PBS. Der var desværre tale om en enkeltstående fejl, som er blevet rettet. Hvis du vil tilmeldes 100% betaling via Betalingsservice skal du, når du har modtaget dit kort, kontakte Citibanks kundeservice på tlf. 7010 3710 eller kundeservice@citi.com. For en god ordens skyld skal vi også gøre opmærksom på, at de butikker, der tilbyder deres kunder brug af MasterCard, betaler 0,75 procent af kundens køb i gebyr til kortudstederen. Det er altså butikken – og ikke kunden, der betaler disse 0,75 procent. Du kan sammenligne dette beløb med de 50 ører, det koster at bruge Dankortet pr. køb. Såfremt du har spørgsmål til Shell MasterCard fra Citi, beder vi dig kontakte Citibanks kundeservice på 3337 3710.
|