Shell logo
Shell.com  |  Landeoversigt
Tilgængelighed | Hjælp | Sitemap
  
 

Premiere på et helt nyt vaskeprogram hos Shell

Printvenlig version  

Dansk Shell lancerer Perfect Wash – den intelligente bilvask

19/03/2008

 

Dansk Shell er først i Norden med at lancere et vaskeprogram, som er tilpasset årstiderne og som skifter indhold og sæbeprodukter hvert kvartal.

Vaskeprogrammet Perfect Wash tilpasser sig automatisk til den pågældende årstid. Forårsvasken indeholder et særligt pollenmiddel og om sommeren er der med et insektrensemiddel i forvasken tænkt på de mange insekter, her har det med at klistre fast til køler og ruder. Om efteråret og vinteren ændres programmerne for lettere at fjerne vejsalt.

 

Shells nye vaskeprogram er udviklet af en gruppe af forpagtere, der satte sig sammen for at definere en ny form for bilvask. Målet blev at udvikle et vaskeprogram, der skulle være nemt at vælge og nemt at sælge. Resultatet blev Perfect Wash, der automatisk tilpasser sig årstidernes skiften.

 

”Hvorfor have insektfjernelsesmiddel om vinteren og skylle ekstra meget for salt om sommeren? Helhedsindtrykket af vasken vil skifte fra årstid til årstid, og dermed vil den enkelte bilist med Perfect Wash blive mindet om årstidernes skiften, hver gang han eller hun vasker hos Shell”, fortæller Lars Kiib Hecht.

 

”Det er tilmed en mere miljøvenlig vaskeform, end hvis du stod og vaskede hjemme i garagen. En hjemmevask tager nemt en time eller to og vandforbruget er enormt, samtidig med at snavs og sæbe ryger direkte i kloakken. I en vaskehal genanvendes vandet, der er renset for kemikalier og så tager det meget kortere tid”, siger Lars Kiib Hecht.

 

Perfect Wash er foreløbigt indført på 137 stationer i Danmark. Shells sædvanlige vaskeprogram er fortsat tilgængeligt på alle stationer.

For yderligere oplysninger:

Lars Kiib Hecht, produktchef, tlf: 2220 5302,larskiib.hecht@shell.com

Regitze Reeh, kommunikationschef, tlf: 3337 2013,regitze.reeh@shell.com

 

 

 

 

  Beskyttelse af dine data | Betingelser og vilkår | Sitemap  
 

A/S Dansk Shell - Nærum Hovedgade 6 - 2850 Nærum - CVR.nr. 10373816