Shell logo
Shell.com  |  Landeoversigt
Tilgængelighed | Hjælp | Sitemap
  
 

Nye rekorder i Shell Eco-marathon 2008

Printvenlig version  

3.383 km på en enkelt liter benzin

27/05/2008

Efterhånden som klodens klimaforandringer bliver mere nærværende, breder interessen for Shell Eco-marathon sig. På trods af en række skybrud var dette års Shell Eco-marathon en stor begivenhed med over 3.000 deltagere fra 25 lande. De danske hold var igen på sejrsskamlen.

 

DTU-studerende Mette Algreen sidder bag rattet. Foto: Søren Svendsen

Dette års udgave af Shell Eco-marathon var præget af en række nye rekorder. Bedst klarede et hollandsk hold fra De Haagse Hogeschool, som i Urban Concept-kategorien kørte 848 km på, hvad der svarer til en liter benzin. Derudover slog Lyceé La Joliverie deres egen rekord i Prototype-kategorien ved at køre sensationelle 3.383 km på en liter benzin. Det danske hold fra DTU leverede igen i år gode løbsresultater og vandt desuden prisen for bedste alternativ til diesel.

 

”De studerende fra DTU endte med i deres brintbil at køre 2.328 km på, hvad der svarer til en liter benzin, og 268 km i deres lille bybil, der kører på såkaldt DiMetylEter. Det bragte dem i top 10, hvilket er virkelig flot, når man tænker på, hvor højt teknisk niveau Shell Eco-marathons deltagere efterhånden er oppe på”, siger Regitze Reeh, kommunikationschef i Shell.

 

Dette års Shell Eco-marathon havde mødt større interesse fra hele verden end nogensinde før. Resultatet var en række nye hold fra lande som Ukraine, Iran og Marokko, Ungarn og Singapore. Hos Shell er holdningen entydigt, at jo flere deltagende lande, jo bedre.

 

“Også i år viste Shell Eco-marathon, hvordan køretøjer, som fra start til slut er bygget af studerende, kan bane vejen til en renere og mere miljøbevidst fremtid”, siger Regitze Reeh. ”Selvom verdens klimaforandringer er en alvorlig baggrund at afholde konkurrencen på, så viser Shell Eco-marathon heldigvis også, at brændstofeffektivitet, energirigtighed og sænkning af CO²-udledning kan være sjovt at arbejde med for de tusindvis af deltagere.” 

 

DTU deltog for femte år i træk i Shell Eco-marathon. Holdet har en række bemærkelsesværdige meritter bag sig fra tidligere års udgaver af Shell Eco-marathon..

 

Gratis billedmateriale fra Shell Eco-marathon

Højtopløselige billeder af den danske deltagelse i Shell Eco-marathon 2008 kan frit downloades på:

 

www.shell.dk/billedarkiv

Angiv venligst Søren Svendsen som fotograf.

 

Kontaktoplysninger:

Regitze Reeh, kommunikationschef, Dansk Shell, tlf. 22 20 60 13


Læs mere på

www.shell.dk/eco-marathon, www.ecocar.dk, www.shell.com/ecomarathon

 

 

 

 

  Beskyttelse af dine data | Betingelser og vilkår | Sitemap  
 

A/S Dansk Shell - Nærum Hovedgade 6 - 2850 Nærum - CVR.nr. 10373816