 Danmark har sendt to hold med i alt 30 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til konkurrencen på Nogaro-banen i Sydfrankrig. De stiller op i kategorierne Urban Concept og prototyper.
Det har regnet voldsomt hele formiddagen i Sydfrankrig, og konkurrencen var i fare for helt at blive aflyst, men så brød solen frem, og løbet kunne skydes i gang. Den ene bil ”DTU Dynamo” ligger lige nu nr. 4 i den samlede konkurrence. Bilen kører på dimetylæter (DME) og stiller op i kategorien Urban Concept – klassen for små bybiler. I denne kategori skal bilerne ligne en almindelig bil på en række punkter.
Den anden bil ”DTU Innovator”, der kører på brint, har netop kørt, hvad der svarer til 2048 km på en liter brændstof. Bilen konkurrerer i kategorien for prototyper med futuristiske køretøjer, hvor der er taget større hensyn til aerodynamik end komfort. På forhånd havde holdet håbet på og regnet sig frem til, at bilen ville kunne nå omkring 2000 km, så humøret er naturligvis højt i danske lejr. Også de har mulighed for at forbedre resultaterne med et nyt forsøg senere i løbet af lørdagen.
Se billeder fra fredagens løb
Læs mere og se flere billeder på http://www.shell.com/home/content2/eco-marathon-en Læs mere om konkurrencen og historien bag på http://www.shell.dk/eco-marathon
|