 BTL står for biomass to liquids, og det nye anlæg kan omdanne biomasse fra non-food kilder – såsom affaldsprodukter fra skovindustrien – til syntetisk diesel. Anvendelsen af netop den type affaldsprodukter betyder, at produktionen af BTL på det nye anlæg kun behøver en tredjedel af de landarealer, som produktion baseret på rapsfrø ville kræve. BTL-dieselen kan bruges i helt almindelige dieselmotorer og kan distribueres gennem den eksisterende infrastruktur. Anlægget forventes at påbegynde produktionen om 8-12 måneder og vil herefter årligt producere 18 mio. liter brændstof. Foruden at være aktionær i CHOREN Industries, som har bygget anlægget, har Shell bidraget med den Fischer Tropsch-teknologi, som bliver brugt i fremstillingsprocessen af BTL. Læs hele den internationale pressemeddelelse her (på engelsk)
|