Shell logo
Shell.com  |  Landeoversigt
Tilgængelighed | Hjælp | Sitemap
  
 

Betingelser og vilkår

Printvenlig version

Dette websted er ejet og drevet af A/S Dansk Shell. A/S Dansk Shell er et dansk selskab med CVR nr. 10373816, som ligger på Nærum Hovedgade 6, 2850 Nærum.

Besøgende på webstedet er omfattet af nedenstående betingelser og vilkår. Andre Shell-websteder kan være omfattet af andre betingelser og vilkår. Derfor bør du læse betingelserne og vilkårene for hver af de Shell websteder som du besøger.

 

www.shell.dk

Varemærker, copyright og øvrige immaterielle rettigheder

Links til eksterne hjemmesider

Begrænset ansvar

Personlige oplysninger

Revidering af betingelser og vilkår

Jurisdiktion

 

www.shell.dk

A/S Dansk Shell stiller dette websted til rådighed for din personlige brug. Du må downloade materiale fra webstedet til ikke-kommerciel, personlig brug, hvis du bevarer og efterlever alle ejendomsrettigheder, der findes i materialet herunder bl.a. Shells ophavs- og varemærkeretlige rettigheder.

Du må ikke distribuere, modificere, udsende, genbruge, videresende eller bruge indholdet af dette websted i offentligt eller kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse fra A/S Dansk Shell. Denne bestemmelse omfatter såvel tekst, billeder, lyd- og videomateriale.

Betingelserne og vilkårene nedenfor inklusive alle love og bestemmelser, der er relevante for webstedet og Internettet - gælder for alle brugere af webstedet. Når du skaffer dig adgang til eller bruger dette websted, accepterer du disse betingelser og vilkår.

 

Varemærker, copyright og øvrige immaterielle rettigheder

Alle varemærker og materialer på dette websted er ophavsretligt beskyttet, medmindre andet er angivet, og de må ikke bruges uden forudgående, skriftlig tilladelse fra A/S Dansk Shell eller eventuelle tredjeparter, der er involveret i webstedets opbygning.

 

Links til eksterne hjemmesider

Shell har ikke kontrol over indholdet på samtlige websteder, der tilvejebringes adgang til fra dette websted (via links). Selvom sådanne websteder måtte fremtræde inden for rammerne af dette websted, er dette ikke ensbetydende med, at Shell står inde for indholdet af disse. Ej heller gennemser A/S Dansk Shell alle websteder, der har links til dette websted. Der opfordres derfor til, at fortrolighedspolitik, juridiske erklæringer samt ikke mindst persondatapolitik for andre websted gennemlæses, når de besøges.

 

Begrænset ansvar

Shell er ansvarlig for tab, der kan henføres til fejl hos Shell i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Shell er dog ikke ansvarlig for tab som følge af:

 

    • fejl i data på dette websted eller kundens brug af data
    • driftsforstyrrelser, der hindrer adgang til webstedet via Internettet, herunder at der ikke kan etableres forbindelse til webstedet, eller at forbindelsen bliver afbrudt. A/S Dansk Shell kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte følgeskader som følge af adgang til eller brug af webstedet. Shell er ikke ansvarlig eller erstatningspligtig for eventuelle skader eller virusangreb på dit computerudstyr eller andre ejendele som følge af adgang til eller brug af dette websted eller ved overførsel af materialer, data, tekst, billeder, video eller lyd fra dette websted.

 

Informationerne på dette websted er således generelle af karakter. Ikke desto mindre forsøger A/S Dansk Shell at holde webstedet opdateret, således at informationerne er så aktuelle og opdaterede som muligt. Shell er ikke ansvarlig for beslutninger, De måtte træffe på baggrund af oplysninger, der findes på webstedet.

 

Personlige oplysninger

Personlige oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse, der sendes til os, vil blive brugt i overensstemmelse med vores persondatapolitik (se hjemmesidens forside).

 

Revidering af betingelser og vilkår

A/S Dansk Shell ændrer løbende indholdet samt opsætningen af dette websted. Ligeledes vil denne juridiske erklæring kunne ændres løbende, hvorfor der opfordres til, at erklæringen regelmæssigt gennemlæses for at være opdateret om gældende betingelser og vilkår.

 

Jurisdiktion

Reglerne udstukket i denne juridiske erklæring samt øvrige forhold for webstedet er omfattet af gældende dansk lovgivning.

 

  Beskyttelse af dine data | Betingelser og vilkår | Sitemap  
 

A/S Dansk Shell - Nærum Hovedgade 6 - 2850 Nærum - CVR.nr. 10373816