Shell logo
Shell.com  |  Landeoversigt
Tilgængelighed | Hjælp | Sitemap
  
 

Shells person-datapolitik

Printvenlig version

Vi respekterer, at du som besøgende på vores webside har ret til fortrolighed. Endvidere ønsker vi at efterleve gældende lovgivning på området for persondatabehandling. I det følgende forklares, i hvilket omfang Shell indhenter og behandler de personoplysninger, som du frivilligt eller ufrivilligt afgiver til os som besøgende på vores webside.

 

 

 

Klik på et link, for at komme direkte til det afsnit, du ønsker!

Personlige oplysninger

Oplysninger, der indhentes automatisk

Cookies, oplysninger der automatisk placeres på din computer

Eventuel anvendelse af personlige oplysninger

Markedsføring på baggrund af personlige oplysninger

Formål

Hvem modtager de personlige oplysninger?

Børn

Hvordan beskytter Shell dine personoplysninger?

Kundens rettigheder

Henvendelse til Shell

 

Personlige oplysninger

A/S Dansk Shell indhenter ikke oplysninger, der kan identificere dig personligt (feks. navn, adresse, telefonnummer eller e-mail-adresse) via vores websted, medmindre du har givet os disse oplysninger frivilligt. Send os ikke dine personlige oplysninger, hvis du ikke ønsker dem registreret.

 

Oplysninger, der indhentes automatisk

I nogle tilfælde indhenter Shell automatisk (ikke via registrering) tekniske oplysninger, når du etablerer forbindelse til vores websted. Disse oplysninger kan ikke bruges til at identificere dig og er således ikke personhenførbare. Denne type oplysninger kan f.eks. være, hvilken type browser og operativsystem du benytter, og domænenavnet på det websted, hvorfra du fandt frem til vores websted.

 

Cookies, oplysninger der automatisk placeres på din computer

Når du besøger et af vores websteder, gemmer vi eventuelt nogle oplysninger på din computer. Disse oplysninger har form af en "cookie" eller en lignende fil, som kan hjælpe os på mange måder.

 

For eksempel giver cookies os mulighed for at skræddersy et websted, der stemmer bedre overens med dine interesser og ønsker. De fleste browsere lader dig slette cookies fra din harddisk, blokere for alle cookies eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Se vejledningen til din browser eller Hjælpefunktionen for at få mere at vide om disse funktioner.

 

Generelt skal du være opmærksom på, at du som Internetbruger efterlader dig ”elektroniske spor”, og at dette giver andre mulighed for at følge din færden på nettet. Dette er en risiko, du løber ved at anvende Internettet. En risiko der dog kan minimeres ved anvendelse af tekniske foranstaltninger på din pc’er/browser.

 

Eventuel anvendelse af personlige oplysninger

Via hjemmesiden anmoder Shell dig fra tid til anden om at afgive personlige oplysninger til brug for forskellige formål eksempelvis deltagelse i konkurrencer og undersøgelsesprogrammer. Sådanne personhenførbare oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, herunder Persondataloven og Markedsføringsloven.

 

Markedsføring på baggrund af personlige oplysninger

Markedsføring på baggrund af de indhentede oplysninger vil alene foregå i det omfang, kunden er blevet oplyst om i forbindelse med afgivelsen af oplysningerne. Eventuel uopfordret markedsføring vil til enhver tid foregå i overensstemmelse med Markedsføringslovens bestemmelser herom.

 

Formål

I de konkrete tilfælde vil Shell endvidere oplyse, til hvilket formål de pågældende oplysninger indhentes. Ofte indhentes oplysningerne med henblik på at hjælpe os til at forstå dine behov og ønsker, så vi derved kan forbedre vores tjenester.

 

Du kan til enhver tid bede om at få dine personlige data fjernet fra vores arkiver, enten delvist eller fuldstændigt.

 

 

Hvem modtager de personlige oplysninger?

Shell videregiver som hovedregel ikke personlige oplysninger om dig til andre, uden dit samtykke, medmindre Shell er forpligtet hertil efter lovgivningen, eller hvis Shell har indgået en aftale med tredjemand om bistand i forbindelse med levering, service, m.v.

Shell videregiver muligvis statistiske, ikke individuelle oplysninger om besøgende på vores websted.

 

 

Børn

Børn op til 17 år bør have forældres samtykke til at fremsende personlige data for at afgive personlige oplysninger. A/S Dansk Shell opfordrer alle forældre til at instruere deres børn i sikker og ansvarlig brug og afgivelse af personlige oplysninger på internettet.

 

Hvordan beskytter Shell dine personoplysninger?

Shell har truffet passende sikkerhedsforanstaltninger, som begrænser adgangen til vidergivelse af personoplysninger i Shell. Disse foranstaltninger revideres regelmæssigt for at afgøre, om de overholdes, og om de virker efter hensigten.

 

Kundens rettigheder

Persondataloven giver dig ret til efter anmodning og mod betaling af et rimeligt gebyr at få meddelelse om:

 

    • hvorvidt der behandles oplysninger om dig og i bekræftende fald hvilke oplysninger, der behandles.
    • formålet med behandlingen af oplysninger.
    • beskrivelse af kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

 

Endvidere har du ret til:

 

    • at få slettet eller ændret personoplysninger, som er urigtige eller vildledende.
    • at frabede dig markedsføring.

 

Henvendelse til Shell

Du kan henvende dig til Shell vedrørende indhentede personoplysninger eller Shells persondatapolitik via Shells Kundeservice på telefon 70 10 20 10.

 

  Beskyttelse af dine data | Betingelser og vilkår | Sitemap  
 

A/S Dansk Shell - Nærum Hovedgade 6 - 2850 Nærum - CVR.nr. 10373816