 |
|
| More power to your retail business
|
|
 Et team i verdensklasse Det er ikke kun vores partnerskab med Ferrari som gør Shell´s servicestationer til en af de stærkeste og mest dynamiske spillere på markedet i dag. Shell har ca. 45.000 servicestationer på verdensplan, og betjener hver dag mere end 20 mio. kunder. Vi har et af verdens stærkeste brands og tilbyder en ny type forretningsmodel, hvor du som selvstændig detailhandler driver et geografisk område med op til flere servicestationer. Vi arbejder konstant på at forbedre vores forretning. Kvalitet og vedholdende kundeservice er hjertet af det vi laver. Derfor søger vi ambitiøse personer med forretningssans som kan hjælpe med at gøre vores fælles forretning til en endnu større succes.
|
|
 Bliv selvstændig detailhandler En forretningsmulighed, hvis du har service og benzin i blodet – som du sandsynligvis går forbi hver dag. 137 af vores bemandede stationer drives i dag inden for et koncept som kaldes RBA (Retail Business Agreement). Det betyder, at vi i øjeblikket har Danmark delt op i 24 områder med mellem 3 og 10 servicestationer i hvert område. Disse områder drives af selvstændige detailhandlere. Er det noget som kunne interessere dig, er du velkommen til at sende os din ansøgning. Vi holder løbende samtaler med potentielle kandidater, såfremt der skulle blive et område ledigt. Her finder du flere oplysninger om muligheden for at drive din egen virksomhed i et af verdens førende olieselskaber, kendt for deres stærke kvalitetsvaremærke.
|
|
 Sammen bliver vi fremgangsrige Du kender sikkert allerede Shell som navn og varemærke. Vi har jo betjent vores kunder med kvalitetsbrændstof siden 1912. Alene i Danmark har vi cirka 220 Shell anlæg. som sælger kvalitetsprodukter til bilen som f.eks. brændstof, smøremidler, bilplejeprodukter samt kiosk- og fastfoodprodukter. Ydermere har vi et stort netværk af ubemandede anlæg, som er brandet Shell Express. I vores virksomhed stræber vi hele tiden efter at forbedre vores strategier og måden, vi arbejder på. Et højt serviceniveau er vores primære fokus, og det betyder, at vi altid er på jagt efter dygtige, ambitiøse og forretnings-mindede personer, som kan hjælpe os med at opnå dette. Vi mener, at vores erfaringer, vores globale tankegang og vores internationale organisation kombineret med selvstændige Shell detailhandleres forretningssans, entreprenør-ånd og lidenskab for detailhandel er en uovervindelig og stærk alliance.
|
|
Potentialet er stort Som selvstændig detailhandler, bruger du dine evner, dine forretningssans, din ihærdighed og dit engagement. Shell, derimod vil levere brændstof, support og et fuldt træningsprogram. Kort sagt, vi vil arbejde sammen om at udvikle forretningen i et åbent og ærligt arbejdsmiljø.
Vi indgår en kontrakt, som bl.a. har følgende vilkår og forudsætninger:
Du driver din egen virksomhed som selvstændig Shell-detailhandler. Overskud skabes via kommission på brændstof og fortjeneste fra butiks- og fastfoodsalg i henhold til en aftalt forretningsplan. Du betaler fastsatte royalties på shopomsætningen til Shell. Shell ejer, leverer og prissætter brændstof. - Hvis du skaber vækst i din virksomhed med mersalg, og samtidig har dine udgifter under kontrol, vokser din fortjeneste også.
- Shell ejer, leverer og prissætter brændstof.
- Du ejer butiksvarelageret, bestiller varer og kan selv fastsætte priser op til et bestemt max. niveau.
- Du ansætter, aflønner og leder dit eget personale.
- Shell forhandler centrale aftaler med leverandører for at opnå de bedste vilkår og anviser leverandører.
Din lokale områdechef evaluerer og besøger regelmæssigt dine stationer for at støtte dig med processer og arbejdsmåder. Du nyder godt af andre Shell-detailhandleres erfaringer, og på den måde er du godt på vej til maksimere dine forretningsmuligheder.
|
|
 Skab din egen succes Mange servicestationer er åbne 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, hvilket indebærer et stort ansvar. Selvom du måske ikke er på arbejde, skal du tilsikre at dit team kan fastholde servicestandarder i verdensklasse. Dette vil teste dine evner til at lede og uddelegere. Stærkt motiveret og velorganiseret vil du sætte standarderne for forretningen som er under din kontrol. Derfor bør du også være en person som kan få professionalitet til at spire og stadig kunne omgås med alle typer mennesker, ikke mindst dine kunder. Husk, at vinde deres lyst til at komme igen på netop dine servicestationer vil være absolut afgørende for din succes – det vil være op til dig og dit team at opnå dette. Du skal kunne lede, motivere og inspirere medarbejderne på dit team for at opnå målene. Det stiller krav til en omfattende arbejdsindsats, men du får belønning og tilfredsstillelse i form af at se din egen virksomhed, din egen forretning, vokse og blive fremgangsrig.
|
|
Økonomien Du er selvstændig og dermed selv 100 % afhængig af din egen indsats og resultater som følger. Din indtjening vil være afhængig af størrelsen og geografien af de servicestationer som du driver, men der er typisk tale om et budgetteret overskud omkring DKK 1 mio. om året . Med mulighed for at øge indtjeningen yderligere hvis du overgår dine mål og styrer dine omkostninger eller at reducere indtjeningen hvis det modsatte skulle ske. Vær opmærksom på, at der ingen garanti er for indtjening som selvstændig detailhandler i Shell. Det koster ikke noget at blive detailforhandler i Shell, men vi skal anmode om en bankgaranti på ca. kr. DKK 2.000.000,-. Denne garanti skal kun bruges til at dække vores garanti overfor vores leverandører, som til gengæld sikrer de samme gode leverings- og betalingsbetingelser som Shell havde tidligere i kædedrift. Ydermere skal du have en driftskredit til opstarten i størrelsen mellem en halv og en hel million kroner afhængig af området og varelagrenes størrelse. Der vil desuden blive foretaget en standard kreditvurdering af alle ansøgere uagtet om ovennævnte kan etableres. Indtjening og antal servicestationer kan variere og garanteres ikke.
|
|
 Support og træning Hos Shell er det vigtigt, at alle vores detailhandlere har de rette kundskaber og færdigheder til at kunne sikre en fremgangsrig forretning. Derfor vil du inden overdragelsen modtage indgående uddannelse via et uddannelsesprogram, praktik på en station samt de håndbøger, som du skal benytte for at kunne gå i gang. Alt dette gør, at du får en god indsigt i succesfaktorerne for en god virksomhed. Dog er det først når du for alvor kommer i gang med driften at den virkelige læreproces begynder og her har du support i form af din områdechef samt et netværk af kolleger i hele landet. Du har nu fået et lille indblik i den forretningsmulighed, som Shell tilbyder, og hvordan vi kan hjælpe selvstændige virksomhedsledere med at investere i deres egen virksomhed.
|
|
Stadig interesseret? Hvis du stadig er interesseret i denne forretningsmulighed, beder vi dig om at sende en ansøgning til os. Hvis vi mener, at du er en mulig kandidat, kontakter vi dig og indbyder dig til en rekrutteringsproces, som blandt andet består af interviews, tests, præsentation af en business case samt din egen præsentation af en forretningsplan. Hvis vi begge parter derefter synes, at det stadig er en god mulighed, tilbyder vi dig en kontrakt på et område som vi mener passer til dine forventninger og kompetencer. Når du har accepteret dette, er du i gang, og sammen planlægger vi overtagelsen af dit nye område. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Senior District Manager Mads Hummelmose pr. mail: mads.hummelmose@shell.com eller pr. tlf: +45 3337 2486. Din ansøgning samt CV sendes pr. mail til Mads Hummelmose, mads.hummelmose@shell.com eller pr. post: A/S Dansk Shell Att: Mads Hummelmose Nærum Hovedgade 6 2850 Nærum
|
|
|
|
|
|
|