Bombning af Shell-Huset

Den 21. marts kl. 08.55 starter tyve lette, men hurtige Mosquito-bombemaskiner, og otteogtyve Mustang-jagere og sætter kursen mod Danmark.

Det er klart solskinsvejr, men kraftig storm. For at undgå tyske radarer flyver maskinerne kun fem meter over havoverfladen. Stormen tager til. Skumsprøjtet tilsalter flyenes vindspejl så meget, at synsfeltet efterhånden ikke er meget større end en tændstikæske.

Den første angrebsbølge drøner med ca. 600 km/t ind over København syd for Søndermarken, drejer svagt til venstre ved godsbanegården i meget lav højde. En af Englands bedste piloter rammer en lysmast. Maskinen er ude af kontrol. Bomberne river sig løs og rammer en fireetagers ejendom på Sønder Boulevard. Maskinen styrter ned ved Den Franske Skole og bryder i brand. Resten af bombemaskinerne drejer svagt over Det Ny Teater, dykker lavt over Sct. Jørgens Sø direkte mod Shellhuset. Ca. 100 meter fra udløses bomberne, og præcisions-bombardementet lykkes som planlagt. Næste angrebsbølge ser i lige luftlinje til Shellhuset kun otte sekunders flyvning væk en bygning -Den Franske Skole- næsten dækket af røg. Under de vanskelige orienteringsforhold, tilsaltede ruder, kraftig blæst og 600 km/t tror de, det er målet, og kaster deres bombelast.

Operation "Kartago bør ødelægges" lykkedes, men med tab

Kl. 11.20 ramte de første seks tons bomber de mellemste etager i Shellhuset - Gestapos hovedkvarter i København. Under taget i Shellhuset sad nøglepersoner i den danske modstandsbevægelse som fanger. Seksogtyve reddede sig ud af bygningen, medens otte omkom.

Derudover kostede operationen tolv personer på Sønder Boulevard livet. ottefirs børn og fireogtyve voksne i Den Franske Skole og ti engelske officerer omkom. De tyske tab var firehalvfjerds, hvoraf treogtyve var danskere i tysk tjeneste.

Derfor blev Shellhuset bombet

I begyndelsen af marts 1945 blev ledelsen af modstandsbevægelsen i Københavns-regionen anholdt. Dette, samt oplysninger om det arkivmateriale, der fandtes i Shellhuset, truede med en oprulning af resten af ledelsen i København. Derudover afslørede konstante telefonaflytninger af samtaler mellem de tyske hovedkvarterer i København og Berlin, at tyskerne havde planer om at udføre den hidtil største razzia i København i slutningen af marts. Den 15. marts blev følgende telegram sendt til London:

"Militære ledere arresteret, og planer er i tyskernes hænder. Situationen har aldrig før været så desperat. Vi omgrupperer, men behøver hjælp. Bombning af Gestapo-hovedkvarteret i København vil give os et pusterum. Hvis den danske modstandsbevægelse skønnes at være af nogen betydning, må De hjælpe uden hensyntagen til prisen. Vi vil aldrig glemme RAF og Dem, hvis I kommer".