Udviklinger, der skal følges

Lovende nye teknologier, der kan udnytte bølgeenergi, der omdanner planter til benzinlignende brændstof og hjælper fuglene på deres lange vandringer, er blandt de udviklinger, der skal holdes øje med i energiindustrien.

Oplysning af vandringsveje

Tæmning af bølgeenergi

Benzin fra planter

To gange om året krydser omkring 60 millioner fugle Nordsøen på deres vandring til eller fra varmere klimaer.

Lys på offshore olie- og gasplatforme kan, ifølge et studie der er bestilt af Shell-ExxonMobil naturgas joint venture i Holland, imidlertid forstyrre en fugls medfødte evne til at navigere.

Fugle begiver sig ofte ud på den udmattende 10 timers flyvetur over Nordsøen om natten, hvor vejret har en tendens til at være roligere, og hvor der er færre rovfugle. Når himlen er klar, navigerer mange arter ved hjælp af stjernerne og månen. Men når det er overskyet, sætter de deres lid til jordens magnetfelt - og kunstigt lys fra platforme kan forvirre dem. De lander ofte på platformene eller cirkler rundt over dem, hvilket gør mange af dem for svage til at flyve til den fjerntliggende kyst. Joint venturet søgte hjælp fra lysfirmaet Royal Philips Electronics for at finde lys, der ikke distraherer fuglene. Efter to års forsøg fandt Philips ud af, at den røde del af farvespektret griber ind i en fugls naturlige kompas. Så firmaet udviklede et grøntfarvet lys, som kun afgiver lidt rødt lys.

Forsøg med de nye lys indikerer, at de giver langt lavere sandsynlighed for at distrahere fugle. Et studie udført af Dutch Centre for Field Ornithology (hollandsk center for feltornitologi) og andre organisationer vurderede, at hvis alle platformlys i Nordsøen blev udskiftet med fuglevenlige lys, ville antallet af fugle, der kunne blive berørt, falde fra 6 millioner i dag til kun 600.000.

Joint venturet afprøver også lysene på mennesker, og installerer dem på en mobil borerig for at undersøge, om platform-personalet kan se godt nok ved dem. De første resultater har vist sig lovende. Philips vurderer, at omkring 7.000 offshore platforme over hele verden ligger på fuglevandringsruter. De forventer at påbegynde masseproduktion af lysene i tredje kvartal af 2008.

Mange olieselskaber er blandt de potentielle kunder, der har udtrykt en interesse i installation af lysene, siger Philips. En typisk platform bruger 500-1.000 lys. Lande omkring Nordsøen og andre i Asien, Vestafrika og Nordamerika har også vist interesse for de nye lys til brug på pierer og andre kystlinieinstallationer.

Som enhver sømand ved, har havets kræfter være overvældende. Men en effektiv tæmning af bølgeenergien har vist sig at være en svær udfordring for ingeniørerne.

Stormfulde offshore vejrforhold og saltvandskorrosion er to vigtige forhindringer. De kan skade vindenergiudstyr, øge vedligeholdelses- og reparationsomkostninger og gøre den elektricitet, de producerer, dyrere end traditionelle energikilder. Nu tilbyder et nyt aggregat, der er udviklet af AWS Ocean Energy, et skotsk teknologifirma, håb om et enkelt, lav vedligeholdelses bølgeenergisystem, som vil kunne tappe denne rigelige, rene vedvarende energikilde billigere.

De fleste hav-energiaggregater flyder på overfladen, og genererer strøm ved at følge bølgerne, eller ligger på kysten og kanaliserer kystbrydende bølger til at drive generatorer.

Det nye system, der kaldes Archimedes Waveswing™, flyder nogle få meter under overfladen og er forbundet til et anker på havbunden med et leddelt ben. Aggregatet ligner en stor bøje på størrelse med en London bus, og består af en fast cylinder med en bevægelig kapsel, der sidder oven på som en opadvendt kop. En vandtæt forsegling af Kevlar og gummi forbinder de to dele. Når bølgerne passerer forbi oven over, tvinger vandets vægt den luftfyldte kapsel ned over cylinderen og komprimerer gassen inden i. Kraften på kapslen driver et hydraulisk system og en generator, der producerer elektricitet.

Med kun en primær bevægelig del, er Waveswing™ nemmere at vedligeholde end traditionelle overfladebaserede systemer, hvis mange bevægelige komponenter som kuglelejer, korroderer i saltvandet. Da den er helt neddykket, er den ikke udsat for de barske vejrforhold over vandet, hvilket nedbringer risikoen for stormskader.

Maskinen kan serviceres af fjernbetjente undervandsbåde i de fleste havforhold, hvilket øger reparationshastigheden. I modsætning hertil kan mange overfladesystemer være nede i ugevis, hvis de går i stykke, fordi visse regeringers sikkerhedsregulativer forbyder arbejde på havet i høje bølger. Da hver enhed er helt under vandet, er de usynlige fra land og vil ikke ødelægge nogens havudsigt. Prøver på tidlige modeller ud for Portugals kyst i 2004 leverede med held strøm til landets el-forsyningsnet. Designforbedringer har siden, delvist finansieret med et 2,1 million £ stort tilskud fra den skotske regering, reduceret størrelsen og vægten af Waveswing™, hvilket yderligere hjælper på omkostningerne.

I februar 2008 tiltrak AWS mere investering og forretningsudviklingsstøtte fra Shell Technology Ventures Fund 1. Med de yderligere midler og rådgivningshjælp planlægger firmaet at afprøve en 250 kilowatt prototype i 2009, og forventer at lancere en kommerciel demonstrations bølgeenergipark i 2011, som til sidst vil kunne forsyne strøm nok til cirka 27.000 hjem.

En ny teknologi, der laver planter til et benzinlignende brændstof, kan en dag hjælpe til med at øge en bred anvendelse af biobrændstof til almindelige biler.

Den nye metode anvender en speciel katalysator til at konvertere plantesukker til kulbrintemolekyler, der ligner dem, der produceres i raffinaderierne. Brændstoffet kan anvendes i benzinmotorer uden ændringer og blandes med olie-afledt benzin i koncentrationer op til 50%.

Biobenzin kan blive et alternativ til det i dag mest anvendte biobrændstof, ethanol, som laves ved at gære sukker fra afgrøder som majs og sukkerrør. Ethanols korrosive natur betyder, at det skal fragtes til depoterne med lastbil eller tog - i stedet for pipelines - før det kan blandes med benzin. Kun specielt tilpassede bilmotorer kan anvender blandinger på mere end 5-10%.

Biobenzin, der udvikles af det amerikanske biobrændstofselskab Virent Energy Systems og Shell, kan laves af non-food kilder som hvedestrå, majsblade og -stilke, prærie-hirse eller sukkerrørspulp, samt traditionelle afgrøder. Brændstoffet er ikke korrosivt, så det kan ledes gennem eksisterende pipelines og servicestationpumper.

Udvikling af den nye teknologi er stadig på et tidligt stadie, men hvis testresultaterne er positive i løbet af de næste par år, håber Shell og Virent på at kunne bygge et kommercielt demonstrationsanlæg, der vil producere titusindvis af liter brændstof hver dag - omkring en tiendels til kvart størrelse af et full-scale anlæg. I fremtiden vil firmaerne tænke på at anvende teknologi til at producere en række væskeformige kulilter, inklusive jetbrændstof og diesel.