Biobrændstoffer produceret fra biomasse, der typisk stammer fra forskellige planter, kan hjælpe med at reducere verdens afhængighed af olie og CO2-produktion. Shell er én af verdens største distributører af biologiske brændstoffer. Vi arbejder målrettet med at udvikle næste generations biobrændstoffer, der er mere CO2 neutrale og bæredygtige |
|
Hvad er biologiske brændstoffer? Biologiske brændstoffer produceres fra biomasse, hvilket betyder nyligt levende organismer - typisk planter. Der er en global interesse i flydende biobrændstoffer til transport, da der er en stærkt stigende efterspørgsel efter mobilitet, og reserverne af olie - det traditionelle råmateriale - på længere sigt er faldende. Biobrændstoffer kan også være med til at nedsætte CO2-produktionen på verdensplan. Når de anvendes i køretøjer, udsender de samme mængder CO2 som oliebaserede brændstoffer, men den biomasse de er lavet af har optaget CO2 fra luften under væksten. I teorien gør det kulstofbalancen neutral. Den aktuelle CO2-reduktion, der opnås med biobrændstoffer afhænger imidlertid af den vej, den har taget. Energi er nødvendig for at gro og høste råmaterialer, konvertere dem til biobrændstoffer og derefter distribuere dem. Hvert biobrændstof kan tage en forskellig vej. |
 Første generations biobrændstoffer Når der vælges råmateriale til biobrændstoffer, har man først set efter planter, der kan gro regelmæssigt i store mængder. Ethanol, som er det mest udbredte biobrændstof i dag, fremstilles normalt af afgrøder fra sukkerrør, majs eller hvede. Det andet mest udbredte biobrændstof er ofte lavet af raps, palmeolie eller sojabønner, og det er kendt som FAME (fedtsyre-methyl-ester). Af tekniske årsager kan standardkøretøjer i dag kun anvende brændstof med små mængder ethanol eller FAME iblandet (5-10 %). For øjeblikket køber, sælger, opbevarer, blander og distribuerer Shell disse traditionelle biobrændstoffer. Med mere end 5 milliarder liter i 2007 er vi verdens største distributør, og vi fortsætter med at opbygge vores kapacitet. Billede: Det mest udbredte biobrændstof nu om stunder er ethanol, som typisk er lavet af stivelses- eller sukkerholdige planter. |
Bæredygtighed En lang række emner er forbundet med den øgede produktion af traditionelle biobrændstoffer i dag, særligt hvordan jorden kan dyrkes til dette nye formål. Der er naturligvis behov for social og miljømæssig beskyttelse lige så vel som en veldefineret måde til måling af hvert biobrændstofs samlede CO2-produktion alle kan støtte. Håndtering af disse emner er vigtigt, så Shell introducerede en bæredygtighedspolitik i 2007. Det er en kompleks udfordring, men vi arbejder tæt med vores leverandører, og vi presser på for CO2-reduktion og social og miljømæssig beskyttelse. Shell spiller i stor udstrækning en vigtig rolle med ikke-statslige organisationer (NGO’er) og regeringer ved at hjælpe med at forme internationale standarder under udvikling. |
| Download Shells politikformulering for bæredygtige kilder til biobrændstofkomponenter, PDF (44 Kb) |
|
Næste generation af biobrændstoffer Selv med disse nye standarder er de traditionelle biobrændstoffer dog hæmmede i og med, at de bruger afgrøder, som også bruges til fødevarer. Hvis produktionen af biobrændstof skal opskaleres for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter brændstof, skal der udvikles ikke-spiselige råmaterialer. Det betyder, at vi skal se på nye energikilder og nye processer og brændstoffer udover ethanol og FAME. Shell er leder inden for denne forskning og udvikling af næste generation af biobrændstoffer. Vores teknologiafdeling, Shell Global Solutions, har et dedikeret bio-team, der arbejder ved forskellige centre verden over, og vi har indgået en række akademiske og kommercielle partnerskaber for at få vores arbejde til at gå hurtigere. Vores mål er at indsnævre de teknologiske muligheder til en række gennemførlige kommercielle løsninger. To eksempler på dette program er vores samarbejde med Iogen og Choren: Med den canadiske virksomhed Iogen arbejder vi på at udvikle brændstofethanol fra hvedestrå. Partnerskabet begyndte i 2002; det første kommercielle demonstrationsanlæg åbnede i Ottawa i 2004, og på nuværende tidspunkt evalueres det, hvordan et kommercielt anlæg i fuld størrelse skal se ud, og hvordan det kan gennemføres. Med den tyske virksomhed Choren arbejder vi på at udvikle et nyt, højtydende brændstof fra træflis, kaldet BTL. Partnerskabet begyndte i 2005, og det planlægges at åbne det første kommercielle demonstrationsanlæg i Freiberg i 2008. |
|
|
|
|