Fakta- Kapacitet: 3,4 mio. tons råolie pr. år.
- Producerer: Flydende gas, jetbrændstof, fuelolie, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.
- Forarbejder: 35% af alle brændstofprodukter, der anvendes i Danmark.
- Udskiber: Råolie til raffinaderier uden for Danmark.
- Antal medarbejdere: 200.
- Grund: Ca. 70 ha. (Svarer til 100 fodboldbaner.)
- Tankkapacitet på raffinaderiet: ca. 660.000 m³.
- Tankkapacitet på terminalen: ca. 70.000 m³.
- Indviet: 1966.
|
 3,4 mio. tons nordsøråolie pr. år En 320 km lang rørledning fører årligt ca. 15 mio. tons råolie fra Nordsøen til råolieterminalen i umiddelbar tilknytning til Shell-raffinaderiet i Fredericia. Heraf går ca. 3.4 mio. tons videre til raffinaderiet, mens resten udskibes til andre raffinaderier, på vegne af DONG. Vi omdanner råolien til flydende gas, jetbrændstof, fuelolie, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie. Lidt over halvdelen af de færdige olieprodukter udskiber Shell over havnen, mens resten køres med tankbiler til Fyn og det meste af Jylland. Fokus på miljøhensyn Shell i Fredericia er det mest miljøsikre raffinaderi i Europa. Raffinaderiet har både ISO 14001 og ISO 9001 certifikater og er derudover total miljøgodkendt af Vejle Amt. Derudover leverer Shell-raffinaderiet overskudsvarme og elektricitet til private husholdninger i lokalområdet, med en varmemængde der svarer til 40.000 tons fyringsolie om året.
|
 Et sikkert arbejdsmiljø Hos Shell i Fredericia er der ansat i alt 200 mennesker. Døgnet rundt, 365 dage om året, sørger raffinaderiteknikerne i treholdskift for at holde raffinaderiet i gang. Raffinaderiet har stort fokus på både sikkerhed, energiforbrug og omkostningsstyring, og er i dag en af de mest effektive raffinaderier inden for Shell Gruppen. Shells mål er bl.a. at undgå arbejdsulykker og vi arbejder derfor konstant for et sikkert arbejdsmiljø. Læs om Skiftehold 4's 35 år uden ulykker
|